iPhone4: De første erfaringer og observationer fra en ny iPhone bruger

iPhone4 fra Apple

Så fik jeg den endelig. iPhone4. Jeg må indrømme at jeg virkelig har glædet mig. For da jeg endelig traf beslutningen med at skifte min gamle Nokia E60 ud, så skulle der gå hele 2 måneder før jeg stod med iPhone’en i hånden.

Jeg tænkte først på at video filme hele cermonien med at åbne pakken, men kom så i tanke om at det nok var mere spændende for mig end for andre. Så det droppede jeg heldigvis.

iPhone 4

Men jeg må sige at selve udpakningen og at få liv i dyret var en lidt blandet fornøjelse. Selve telefonen eller hvad man nu skal kalde den var jo en formidabel fornemmelse. Til gengæld tog det mig lang tid at finde ud af hvordan man fik det medsendte Telia Micro SIM kort i den. Og jeg måtte faktisk ty til at google det. For midt i disse resource sparetider, så havde Apple ikke vedlagt en manual. Måske skulle jeg have downloaded en på nettet. Men det var en lettelse at finde ud af jeg ikke var den eneste som havde haft det problem.

Men da først SIM kortet var kommet i virkede den og jeg må sige at den er utrolig nem at gå til. Det er min første iPhone, men jeg fandt lyn hurtigt ud af at navigere, gå på nettet sætte mail konto op, installere facebook apps m.m.

Hvad er så mine første erfaringer og observationer?

iPhone4 lægger godt i hånden - trods det lidt kantede ydre.

Tja. Først og fremmest så lader det til at selve nummerporteringen fra mit gamle mobil selskab Telmore kommer til at tage ca. 7 dage. Hvilket jeg må sige at være meget imponerende.

Selve brugerfladen er jo i en klasse for sig selv.

Men jeg har observeret at der er 3 ting som jeg  lige skal vænne mig til. Det er vist  lidt diplomatisk sagt.

Men den bruger utrolig meget strøm. Ved kun at bruge den til at Facebooke lidt med, surfe lidt på nettet, downloade forskellige applikationer og kun at have foretaget en håndfuld opkald, så har man brugt 40% af batteriet. Så jeg frygter lidt når man så virkelig har brug for at snakke, om batteriet så holder eller man skal vælge at lysstyrken skal være næsten hel sort for at få lidt mere batteritid.

En anden ting som jeg synes er lidt et problem er kvaliteten af samtale opkald. Nu er jeg ikke teknologisk institut, men de få opkald jeg har haft synes jeg har været noget svingende. Jeg ved ikke om det er pga jeg lige skal finde ud af hvor højtaleren sidder bedst i forhold til mit øre, eller om det er fordi jeg skal skrue lidt mere op for volumen. Men jeg synes at den er meget følsom for at den skal være placeret rigtigt i forhold til øret for at man rigtig kan høre hvad der bliver sagt i den anden ende. Måske er det pga. det berømte antenne problem. Jeg er selv højrehåndet, men taler i telefon og bruger iPhonen med venstre hånd. Mon det betyder noget?

Den sidste ting er at den er noget firkantet og bastant. Hånden på hjertet så kan jeg egentlig bedst lide at holde iPhone 3GS i hånden. Den er dejlig afrundet med bløde former. Det minder mig lidt om min gamle Mac G4 silver doors, og det tilhørende cinema display. Det kan jeg egentlig også meget bedre lide end det nye Mac Pro og de nye monitors. Det bliver meget firkantet med stålbeslag.

Men indholdet fejler bestemt ikke noget. Det nye Retina display spiller Max og det gør kameraet også.

Det var mine første erfaringer og observationer. Jeg skriver lidt videre, når jeg har brugt den mere. Så må vi se om mine synspunkter ændrer sig.

Share the post on: